Skip to content

Byttede speciale ud med forretningseventyr i Afrika

by

Maxie Matthiessen, Julie Weigaard Kjær og Veronica D´Souza har sat deres speciale på standby for at udleve drømmen som sociale iværksættere i Kenya. foto: Peter Kristensen

På tværs af landegrænser er der i hvert fald én ting, alle kvinder kan forholde sig til. Menstruation.
I mange udviklingslande er bind og tamponer dog kun forbeholdt de mere velstående, og de fattige må klare sig med aflagte klude eller helt blive hjemme fra skole og arbejde under menstruation.

Den silikoneproducerede menstruationskop, der er formet som en lille klokke, har eksisteret i mange årtier. På den måde er der ikke noget nyt bag produktet Ruby Cup, men i Kenya i det østlige Afrika har kvinder ikke før nu haft mulighed for at erhverve sig koppen.

”Med produktet ønsker vi at skabe en løsning, som er miljømæssig bedre, sundere for kroppen og billigere i den sidste ende, eftersom den kan holde i op til ti år. Derudover ønsker vi via vores salg at skabe lokale arbejdspladser.”

Således forklarer Maxie Matthiessen tankerne bag forretningskonceptet. De tre partnere i Makit kender hinanden gennem studiet International Business and Politics på CBS, hvor de har haft et længerevarende fokus på udviklingsarbejde og bæredygtig forretning.

”Vores overordnede filosofi ligger i at skabe udvikling gennem forretning. Rigtig mange ngo’er og organisationer skaber passivitet og afhængighed i befolkningen i stedet for at skabe lokal vækst,” siger Veronica D’Souza og bliver fulgt op af Maxie Matthiessen.

”Fremtidens forretning bliver nødt til at være en forretning, der ikke kun prøver på at minimere sine skader i samfundet, men som også prøver på at forbedre det gode.”

I begyndelsen af september tog de tre forretningskvinder til Kenya for at etablere virksomheden lokalt i Kenya. Første trin er at uddanne lokale kvinder i, hvordan koppen bruges og dernæst at etablere et korps af lokale sælgere. Derefter er planen at brede konceptet til andre lande i Afrika og senere globalt.

”Dengang vi var små, var der ingen af os som drømte om, at vi en dag skulle arbejde i menstruationsbranchen i Kenya. For os opstod der en mulighed, og vi hoppede på vognen,” afslutter Veronica D’Souza.

foto: Peter Kristensen

FIRE SPØRGSMÅL:

Hvordan har I kunnet bruge jeres uddannelse?
Vi har en utrolig bred uddannelse og kan stort set bruge det hele lige fra jura til handel, til forhandlingstaktiker, til kommunikation og sociologi. Samtidigt er vi også meget bevidste, om hvad vi ikke kan så godt endnu, – men så lærer vi det hen ad vejen. Lidt firkantet sat op er vi klassiske generalister og ikke specialister.

Hvad har betydet mest i opstartsfasen?
Vi har et stærkt bagland, som har givet os den stabilitet, det er at tage af sted. Uden dem havde vi nok taget skridtet, sagt vores lejligheder og flyttet til Kenya. Udover opbakningen fra familie og venner har vi fået rigtig meget ud at rådføre os med folk, som har en specifik viden inden for bestemte områder. For os er hele processen en læringserfaring, og vi meget bevidste om, at vi kun kan gøre det her i samarbejde med andre.

Hvordan er Ruby Cup’en blevet modtaget blandt kenyanerne?
Overalt blev vi mødt med en enorm interesse og glæde. Faktisk var interessen så stor, at vi til sidst besluttede os for ikke at tale for meget om produktet, da behovet og efterspørgslen var så stor, at der kunne være konkurrenter i landet, som ville stjæle vores idé. Dertil kommer, at bindindustrien er meget magtfuld, samt Kenya er et korrupt land. 

Hvordan er jeres rollefordeling?
Arbejdsmæssigt er vi så heldige, at vi kender hinanden gennem seks år på CBS, så vi har ikke haft de der diskussioner, om hvor starter og stopper hinandens ansvarsområder. Vi er gode til ret forskellige ting, og hvis der er noget, som ikke giver sig selv, tager vi det op og løser det i fællesskab.

Julie har lidt en præference for tal, så hun sidder mest med økonomi og produktkontakterne. Veronica er vores strategiske hoved og den retningsanvisende, hvor jeg (Maxie, red.) er personen, som forholder sig til, hvad vi skal nå i næste uge.

Af Kasper Tveden

(Artiklen har været bragt i Djøf-bladet i november)

Reklamer

Profitfarm i Zambia får børn i skole


Somawhe Estates er navnet på en af de helt store danske landbrugsinvesteringer i Afrika, hvor profit og gode arbejds- og levevilkår går hånd i hånd. Godsejer Peter Bernstorff er en af tre danskere, der for fem år siden skød penge i farmen, der i dag er Zambias største hvedeproducent.

”Vi tror på, at det er vigtigt at have raske og glade medarbejdere. Vi driver jo en forretning i deres land, som vi tjener gode penge på, derfor synes vi også, at det er vigtigt at give noget tilbage”, siger Peter Bernstorff.

Farmens 2.600 hektar bliver i regntiden brugt til soja og majs og i årets anden halvdel til hvede. Det giver en årlig omsætning på omkring 30.000 kroner pr. hektar. De cirka 225 ansatte på farmen kommer hovedsageligt fra de to lokale landsbyer, og derfor har de tre danskere sørget for, at der er både skole, sundhedsklinikker og huse til de ansatte.

”Vi overtog en skole dernede, som var meget faldefærdig. Nu har vi sat den i stand og åbnet to nye klassetrin og sørger for frokost til eleverne”, siger han.

Den nyrenoverede skole har betydet at flere børn begynder i skole end hidtil, og nu kan de gå der til niende klasse i stedet for syvende. Udover skolen har danskerne også ansat to sygeplejersker til at drive de to lokale sundhedsklinikker i landsbyerne. De har blandt andet kørt en AIDS-awareness kampagne og fået reduceret antallet af malaria-smittede til under halvdelen af tidligere.

”Omkring 2000 mennesker er afhængige af farmen, så vi føler, at vi har et socialt ansvar, for at uddanne og producere sammen med de lokale. Det giver en stor tilfredsstillelse at hjælpe så mange mennesker og tjene penge samtidig. Det er den bedste form for ulandshjælp”, siger han.