Skip to content

Profitfarm i Zambia får børn i skole

by på 21. oktober 2011


Somawhe Estates er navnet på en af de helt store danske landbrugsinvesteringer i Afrika, hvor profit og gode arbejds- og levevilkår går hånd i hånd. Godsejer Peter Bernstorff er en af tre danskere, der for fem år siden skød penge i farmen, der i dag er Zambias største hvedeproducent.

”Vi tror på, at det er vigtigt at have raske og glade medarbejdere. Vi driver jo en forretning i deres land, som vi tjener gode penge på, derfor synes vi også, at det er vigtigt at give noget tilbage”, siger Peter Bernstorff.

Farmens 2.600 hektar bliver i regntiden brugt til soja og majs og i årets anden halvdel til hvede. Det giver en årlig omsætning på omkring 30.000 kroner pr. hektar. De cirka 225 ansatte på farmen kommer hovedsageligt fra de to lokale landsbyer, og derfor har de tre danskere sørget for, at der er både skole, sundhedsklinikker og huse til de ansatte.

”Vi overtog en skole dernede, som var meget faldefærdig. Nu har vi sat den i stand og åbnet to nye klassetrin og sørger for frokost til eleverne”, siger han.

Den nyrenoverede skole har betydet at flere børn begynder i skole end hidtil, og nu kan de gå der til niende klasse i stedet for syvende. Udover skolen har danskerne også ansat to sygeplejersker til at drive de to lokale sundhedsklinikker i landsbyerne. De har blandt andet kørt en AIDS-awareness kampagne og fået reduceret antallet af malaria-smittede til under halvdelen af tidligere.

”Omkring 2000 mennesker er afhængige af farmen, så vi føler, at vi har et socialt ansvar, for at uddanne og producere sammen med de lokale. Det giver en stor tilfredsstillelse at hjælpe så mange mennesker og tjene penge samtidig. Det er den bedste form for ulandshjælp”, siger han.

Advertisements

From → Uncategorized

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: